Chardonnay, Sandhi, Santa Rita Hills, Californien, US, 2021

Kølig Chardonnay fra Santa Rita Hills
Aromatisk mærkes resultatet af anstrengelserne som en mild eksplosion af østersskal, lime, hvide blomster, grønne æbler, knuste sten, nystrøget tændstik, hasselnødder og underskov.
På tungen følger en intens, slank og meget mineralsk sitrende smag. Herefter vokser vinen i bredde og længde, hvorpå eftersmagen af stenfrugt, citrus, kalk, tørrede krydderier og pærer bygger på med fylde og rundhed uden nogensinde at overskygge den stringente rygrad og saftige profil.
Vinen er et fantastisk match til f.eks. moules marinières, grillet hummer, bagt laks eller skindstegt hvid fisk med cremet sauce.
Hæld den lige en tur på karaffel i en times tid, inden du serverer den - endelig ikke koldere end 8-10 grader.
Druerne bag Sandhis hjertebarn fra det kølige Sta. Rita Hills kommer primært fra søskendevinhuset Domaine de la Côtes nyanlagte Chardonnay-mark Riverfall, der strækker sig fra bunden af 'Memorious Vineyard' og ned til Santa Ynez River i den absolut vestligste og dermed køligste ende af denne i forvejen kystnære cool climate AVA. Resten af druerne købes fra nabovinhusene, dog altid fra sprøjtefri marker af højeste kvalitet.
Dermed kan du også være sikker på ikke at finde rester fra pesticider eller øvrige kemikalier i den sprudlende, ranke, mineralske men også kraftfulde Sandhi Chardonnay, der er gæret på det naturlige gær i 500-liters egetræsfade (20% nye), hvor den er blevet liggende til lagring i 10 måneder efterfulgt af 6 måneder i tank.
I tanken har vinen haft således fået tid til at bundfæld de resterende gærrester og andre uønskede partikler på naturlig vis i stedet for at afhænge af grove, menneskelige filtreringsprocesser.
Sandhi Wines blev grundlagt i 2010 af sommelier Rajat Parr, Charles Banks (tidligere ejer af Screaming Eagle) og vinmager Sashi Moorman (Piedrasassi, Stolpman og Domaine de la Cote) i et fælles mål om at skabe elegant, finesserig og kølig Chardonnay fra Santa Barbara County. Dette sker både fra nye marker og legendariske marker som f.eks. Sanford & Benedict. Vinhuset arbejder ud fra principper om minimale menneskelige justeringer i både mark og vinhus; druerne presses kun minimalt for at få den reneste saft, alt er gæret på det naturlige gær i gamle egetræsfade eller cementanke, lagringen foregår med meget beskeden brug af nye fade, og vinene hverken klares eller filtreres ved aftapning. Alkoholen ligger altid mellem 12 - 12,5%, og vinene har en elegance, saftighed og renhed, som man normalt kun finder i de største vine fra Chablis og Côte de Beaune.


