Fiskearter

Doraden har en oval form med store øjne. Langs siden løber en gylden linje som også ses omkring dens øjne. Dette er også årsagen til dens tyske navn; Goldbrasse. Doradens kød er hvidt med en saftig og lækker smag.

De fjeldørreder, vi har i pakkerne fra Skagenfood, er opdrættet på Island. Opdrætteren er Haukamyri ved Husavik. Den er fløjet ind fra Island og har derfor ikke været frosset. Den er opdrættet i Islands rene og kolde vand, der er perfekt til opdræt af fjeldørreder af høj kvalitet.

Fjæsingen er den giftigste fisk, vi har i vores farvande, men det er samtidig en fedtfattig fisk med en meget mild smag. Fjæsingen har lyst, fast og magert kød, som indeholder sunde fedtsyrer.

Glashvarren er lidt en sær fætter til pighvarren. Den ligner lidt en blanding af en hvarre og en tunge, og er ærligt talt ikke særlig køn. Det er dog synd og skam for det er en glimrende spisefisk som minder meget om slethvar i kødet.

Havbras/havbars har en mild smag og fisken indeholder meget få ben. Den er nem at tilberede, da fisken holder sin form og struktur. Lever normalt i Middelhavet men findes også langs Englands kyster og helt ned til Senegals kyst.

Havkatten er en meget fin spisefisk med fast hvidt og velsmagende kød. Hos fiskehandleren sælges den som koteletfisk. Kødet er hvidt og fast, og de store fileter er benfri.

Havtasken har sin helt egen udstråling, men køn er den ikke. Kaldes også bredflab, gumminakke eller simpelthen verdens grimmeste fisk. I dag sættes der stor pris på havtaskens kødkvalitet. Kendere sammenligner kødet med hummerkød.

Ørreden minder om laksen, men den adskiller sig ved at have en mere kompakt krop og en tykkere halerod.

Hellefisken er grønlændernes favoritfisk og en af de få fisk, som de også kan fiske om vinteren ved at hugge hul i isen. Specielt finnerne anses for en delikatesse.

Helleflynderen er blandt de største fladfisk i verden. Den kan blive over 2 meter lang og veje op mod 300 kg. Kødet er fast og hvidt, og er hovedingrediensen i det britiske storhit "Fish'nChips".

Små hvillinger er en plage for lystfiskere, da fiskene har en uforklarlig evne til at nippe til maddingen, indtil agnen er ædt - uden at komme i karambolage med krogen. Kødet er hvidt og meget velsmagende.

Hornfisken har en lang slank krop, og kæberne er lange og ligner nærmest et næb. Hornfisk har ligesom ålekvabben, grønne ben, hvilket skyldes tilstedeværelse af farvestoffet biliverdin.

Isingen lever mest af krebsdyr og foretrækker sandbund, hvor den kan grave sig ned og gemme sig for større rovfisk. Isingens og rødspættens smag minder om hinanden. Begge har en let sødlig smag. Isingen er ikke så stor og steges derfor ofte hel.

Jomfruhummeren (også kaldet dybvandshummer) er en delikatesse, og kødet minder om hummerens, blot med en lidt finere konsistens. En meget stor del af de jomfruhummere der landes i Danmark eksporteres til Sydeuropa som en eksklusiv spise.

Kammuslinger er kendetegnet ved at have to typer af kød i en skal. Lukkemusklen, kaldet "kammusling", er hvid og kødfulde, og rognen, kaldet "koral", er rød eller hvid og blød.

King crab er er den mest eksklusive og dyreste krabbe i verden. Kødet er lettere sødligt i smagen, og i USA drikker man derfor øl sammen med king crab.

Knurhanen knurrer faktisk. Ved hjælp af en muskel kan den sætte svømmeblæren i svingninger. Det er disse svingninger, som frembringer den knurrende lyd, som skal skræmme potentielle fjender bort.

Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de fiskerimæssigt vigtigste arter inden for torskefamilien (Gadidae). Kødet er hvidt, velsmagende og fast, og det minder derfor meget om torskens.

Kulmulens kød er meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, sværere at tørre ud ved tilberedning. Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark.

I Danmark er laksen en eftertragtet spisefisk, og den er let at kende på det faste, lyserøde kød. Laksekødet får denne farve via det røde farvestof, som findes i f.eks. rejer - en yndlingsspise for laks.

Lange er en af de største arter inden for torskefamilien, og den ligner en krydsning mellem en torsk og en havål. Kroppen er rund og skinner blåligt. Lange er en god spisefisk med hvidt, fast kød.

Lyssej kaldes også lubbe eller blåsej. Dens ryg er brun og den mørke sidelinie buer over brystfinnen. Lyssejen har en meget fast konsistens i kødet, samtidig med at det er lyst og delikat.

Mahi mahi er en varmtvandsfisk, og den er eftertragtet af sportsfiskere, da den giver fiskerne kamp til stregen. Den har fantastiske farver og et meget markant hoved (især hannen – som har en meget stor pande).

Ryggens grundfarve er græsgrøn, flammet med blåt og overtegnet med mange bølgende tværbånd. Bugen er hvid, haleroden spids og halefinnen dybt indskåret. Bundgarnsmakrel er en delikatesse for kendere.

Multen er kun lejlighedsvis på besøg i de danske farvande. Overvejende i perioden fra juni til oktober. Dens kød er fast, saftigt og ofte lidt rødligt.

Mørksej kendes også under navnene gråsej eller bare sej. Sammenlignet med torsken er kødet på en mørksej blødere og med en mere markant smag.

Pighvarren er næsten cirkelrund. Pighvarren minder meget om slethvarren og hovedet er ligesom på denne venstrevendt. Pighvarren er på grund af sin størrelse og sin gode kødkvalitet en meget efterspurgt fladfisk.

Det røde bånd på siden af fisken har givet regnbueørreden sit navn. Kødet er fast og minder om laksens - men med en lidt lavere fedtprocent.

I modsætning til mange andre rejearter er Nordsørejen eller dybvandsrejen rød både før og efter kogning. Nordsørejen er en af de lækreste rejer overhovedet med sødt , fast og lyserødt kød.

Rødfisken er en delikat spisefisk og særlig velegnet til at stege på skindsiden - når blot skællene er fjernet. Kødet har en lettere rødlig farve. Rødfisken kan bliver mere end 50 år gammel!

Rødtunge forveksles ofte med søtunge. Men de er faktisk noget forskellige i smag og konsistens. Rødtunge er meget populær og regnes for en af de fineste spisefisk. Kødet er hvidt og har en let sødlig smag.

Rødspætten er en højrevendt fladfisk - det venstre øje er vandret til højre side. Rødspætten er nok den mest populære spisefisk. Kødet er hvidt og fast og med en god smag.

Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt, derfor er den god og populær som røget ligesom makrellen, der også er en meget fedtholdig fisk. Silden er en stimefisk og stimerne kan blive flere kilometer lang og 30-40 meter dyb.

Skrubben er en god spisefisk. Konsistensen er blød, og smagen er kraftigere end rødspættens. Skrubben er i forhold til rødspætten ru på overfladen og med færre røde pletter.

Skærisingen er især eftertragtet i Sydeuropa, hvor den betragtes som en af de fineste spisefisk. Skærising er en meget fin spisefisk, der sjældent når ud til fiskebutikkerne. Den er kvalitets- og prismæssigt på højde med rødtunge.

Slethvarren er en fremragende spisefisk. Kødet er delikat, hvidt, fast og kan let adskilles fra benene. Slethvarren er sammen med pighvarren en af de få ferske fisk, der bliver bedre af at modne 2-4 dage på is.

Det er en yderst velsmagende, men fed fisk. Navnet smørfisk er en fællesbetegnelse for en række beslægtede arter af fiskefamilien Stromateidae. Den kan af udseende minde om tun og makrel.

Stenbideren er let genkendelig på sin runde oppustelige krop. På bugen sidder en sugeskive, som stenbideren bruger til at hæfte sig fast til f.eks. stengrund med. Der skal et træk på mindst 12 kg til for at frigøre den. Er berømt for sin delikate rogn.

Sværdfisken er nem at kende med det lange sværd, der udgør ca. 1/3 af fiskens længde. Sværdfisk vejer ved fangst mellem 90 og 150 kg, og er på det tidspunkt 4-5 år gammel.

Taskekrabben er en en robust krabbe med en rødbrun farve. Rygskjoldet har en oval form med en karakteristisk rillet kant og kløerne er sorte på spidsen. En moden voksen kan have et rygskjoldsbredde på op til 25 cm og vejer op til 3 kg.

Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. Kødet er hvidt, saftigt og sidder i store flager. Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen.

Torsken er bedst fra efterår til det tidlige forår. I denne periode er kødet specielt saftigt og fast i konsistensen. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i

Rødspætten er en højrevendt fladfisk - det venstre øje er vandret til højre side. Rødspætten er nok den mest populære spisefisk. Kødet er hvidt og fast og med en god smag.