Kend din fisk

Med deres mørkeblå, perlemorsbeklædte skaller er blåmuslingen let at identificere i både køledisken og i vandkanten. Formen er bred i den ene ende og tilspidset i den anden - lidt som en trekant med afrundede hjørner.

Først og fremmest kendes fjæsingen på at være den mest giftige fisk, der findes i de danske farvande.

Både havkatten latinske navn, lupus - ulv -, og det tyske seewolf, siger en del om havkattens glubske udseende. Mest markant er havkattens hoved, der mere ligner et rovdyr på land end en fisk.

Helleflynderen er den absolut største fladfisk, der kan blive over 2 meter lang og veje over 200 kilo. Den er formet som en langstrakt rhombe med en højde, der er godt en tredjedel af længden. Den har en stor og kraftig mund, der slutter cirka midt udenfor det nederste øje.

Hornfisken er en særpræget og smuk fisk. Den er en lang, smal og skinnende fisk med forlængede kæber, der mere minder om et næb end en mund.

Meget kan siges om havtaskens udseende, men køn er den ikke. Fladtrykt med et meget stort hoved og en meget bred mund med et sæt særdeles spidse tænder.

Navnet hvilling er ikke tilfældigt, for hvillingen er en meget lys fisk med sølvhvide sider og en hvid bug.

Ising og bakskuld er to ting, der hænger sammen. Mest fordi bakskuld oftest er lavet af ising, men også fordi bakskuld er en karakteristisk ret for Fanø, hvor den stammer fra.

Jomfruhummeren er et spinkelt, ti-benet krebsdyr, hvor to af benene har udviklet sig til et sæt lange klør. Skallen er laksefarvet med en lang hale, der omtrent er lige så lang som kroppen, der afsluttes med et hoved med to store, sorte øjne.

Kammuslinger har en karakteristisk rund skal (den du kender fra Shell logoet), der kan være op til 20 centimeter i diameter. Deres skal er kendetegnet ved ribber og et mønster af koncentriske cirkler. Indvendigt har de en lys musling med smagfuldt og mørt kød. Kammuslinger har også to store, flerfunktionsøjne.

Knurhanen er en langstrakt fisk, der er højest og bredest omkring hovedet. Kroppen snævrer så ind frem til halen. Hovedet har store øjne og en mund, der stikker langt frem fra øjnene. Knurhanen har overbid, så ser man fisken nedefra, kan man se overkæbens rækker af små, kegleformede tænder.

Kulleren er medlem af torskefamilien, men er mindre end torsken selv. Den er sølvgrå og kan genkendes på en mørk linje, der løber på siden af kulleren fra hoved til hale. Et andet kendetegn er den mørke plet, der sidder som et fingeraftryk over kullerens brystfinne.

Kulmulens navn afslører dens mest iøjnefaldende kendetegn. Munden er helt sort, og er fyldt med spidse tænder.

Laksen er ekstremt alsidig i køkkenet og en af de suverænt mest anvendte fisk.

Langen ligner en blanding af en torsk og en ål med sin lange krop med uafbrudte finner og et fladt hoved med et langt fipskæg. Munden har overbid med en snude, der rækker endnu længere ud.

Lyssejen foretrækker områder, hvor saltindholdet ikke er for lavt, og særligt de store lyssej lever ofte ved tilvoksede skibsvrag.

Makrellen er iøjnefaldende og smuk. Ryggens grundfarve er græsgrøn, nogle gange gulliggrøn, med en blåflammet ryg, overtegnet med mange bølgende, sorte tværbånd.

Mørksejens navn er nært forbundet med dens udseende. Det er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien. Den har en blåsort ryg og en næsten lige, lys sidelinie.

Pighvarren er en nærmest cirkelformet fladfisk, der markerer sig ved ikke at have skæl, men derimod en masse benknuder på øjensiden. Øjnene sidder på venstre side, der altså vender op, når den er begravet i sandet. Specielt for pighvarren kan munden åbnes i en ekstrem grad, når den jager.

Der findes mange forskellige rejer. Overordnet skelner vi her mellem dybhavsrejen - eller Grønlandsrejen - og så fjordrejen. Begge typer hører under det vi kalder ‘ægte rejer’. Det er fjordrejen, som har spillet den særligste rolle her hos i Danmark. Fjordrejen boltrer sig som navnet afslører i de danske fjorde, Kattegat og i Østersøen. På både engelsk og tysk har fjordrejen et navn, der knytter sig til netop Østersøen, hvilket siger en del om dens europæiske udbredelse.

Rødspætten er en fladfisk. Den kan højst blive 100 cm, men bliver sjældent over 50 cm. Rødspætten er højrevendt, hvilken vil sige, at det er fiskens højre side som vender op.

Navnet rødtunge er umanerligt dårligt valgt, for rødtungen er rent faktisk ikke en del af tunge-familien og den er nødvendigvis ikke rød. Til gengæld er den yderst velsmagende.

Skærisingen er en højrevendt fladfisk. Det vil sige, at dens øjne sidder på højre side af kroppen. Fiskens form er langstrakt elliptisk, og ofte mere langstrakt end rødspætten, isingen og skrubben.

Slethvarren har en oval form og minder lidt om en udstrakt pighvar. Den er venstrevendt, som pighvarren, og kan skifte farve og kamuflere sig.

Stenbideren er meget genkendelig med sin sammenpressede form og udstående øjne. Den er rund og høj, skindet er meget tykt og måske derfor har stenbideren ikke rigtige skel. Farven på skindet skifter alt efter, hvor i livet stenbideren er.

Som Frøken Jensen siger om søtungen i sin bog fra 1901: “Den regnes for at være en fin og velsmagende Fisk”.

Taskekrabben har en bred, oval form med to store og kraftige klør, der stikker ud forrest på siderne. Bag klørene har taskekrabben fire ben på hver side. Formen minder om en gammeldags patrontaske, og det er også derfra, at taskekrabben har fået sit navn.

Disse rovdyr er strømlinede og langstrakte, med otte korte og to lange fangarme. Alle armene er udstyret med sugeskiver og nogle har også hornkroge, men kun på den yderste og forstørrede del af de lange arme. De har veludviklede sidefinner, kraftige muskler omkring kappehulen og en fleksibel tragt, som hjælper dem med at svømme effektivt både forlæns og baglæns. De fleste tiarmede blæksprutter er dygtige svømmere på grund af disse fysiske egenskaber.

Torsken er en af vores mest spiste og økonomisk vigtigste havfisk - både i dag og gennem historien. Den kendes på sit overbid og sin lange føletråd på underkæben, som den bruger til at registrere om der er føde i nærheden.

Østers er en del af muslingefamilien og består af et kødfuldt indre med to hårde, beskyttende skaller omkring. Limfjordsøsters er cirkelformet og har en flad side og en konkav side. Skallerne er ujævne med skarpe kanter, der kan gøre betydelig skade på hænder og fødder.

Sort hummer har en karakteristisk mørk blå-sort farve med en hård exoskelet og kraftige kløer. Den største kløe, kaldet knusekløen, er større og stærkere, mens den anden kløe, kaldet skærekløen, er finere og bruges til at skære byttet. En fuldvoksen sort hummer kan måle op til 60 centimeter i længden og veje op til 5 kilo, men de fleste kommercielt fangede hummere er mindre.

Laksen er ekstremt alsidig i køkkenet og en af de suverænt mest anvendte fisk.