Skyl blommerne rigtigt godt, skær dem i kvarte og fjern stenene. Skræl æblerne, halver dem og fjern kernehusene. Snit kødet i både, kom dem i en kasserolle sammen med blommerne og kom vand ved til det lige dækker frugten. Kog det stille og roligt op til frugterne lige er blødgjorte og rør sukker, citronsaft og kanelstang i. Kog det hurtigt op under jævnlig omrøring og skum evt. urenheder af overfladen. Skru ned til middelvarme, lad det simre til konsistensen er tyk og cremet og smag til. Hæld marmeladen på skoldede glas, luk dem til mens indholdet stadig er varmt og køl helt ned. Opbevar marmeladen køligt.
Kundekommentarer ()