0
Æggewraps med oksekød, bønner og cremefraichedressing

Æggewraps med oksekød, bønner og cremefraichedressing

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
spinatFennikelsorte  bønner
1 min.
Grønt

Start med at tænde ovnen på 150 grader varmluft. Hvis du har mikroovn, kan du også bruge den og spare ovnen.

Skyl fennikel og spinat, og rib bladene af stilken på spinaten.

Dræn bønnerne, og lun dem igennem i en gryde i 5-7 min. ved svag varme med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.

spinatFennikellime
5 min.
Salat

Snit fennikel fint med en skarp kniv eller på et mandolinjern. Skær spinatbladene i grove strimler.

Pisk en dressing af lige dele limesaft og olivenolie, og tilsæt salt og friskkværnet peber.

Vend dressingen sammen med fennikel og spinat.

creme fraiche 18%shivid polo
15 min.
Creme fraiche

Rør creme fraiche sammen med krydderblandingen, og smag til med lidt salt.

hakket oksekødæggewraps
20 min.
Kød

Varm en stor pande op, og tilsæt lidt olivenolie. Pluk kødet ud i små stykker, og steg dem hårdt på panden i 3-4 min., til de har taget godt med farve og er gennemstegte. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Lun wrapsene i ovnen i 2-3 min. (eller i mikroovn i kortere tid), og hold dem lune under et klæde.

30 min.
Anretning

Anret wrapsene ved bordet med kød, bønner, salat og creme fraichedressing. Er der overskydende fyld, spises det ved siden af.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores æggewraps er lavet på økologiske, danske æg og de smager fantastisk. De indeholder 14 gram protein pr. 100 gram og mætter derfor godt. Et super alternativ til almindelige hvede eller majstortillas. 

De lækre æggewraps er 100% gluten- og laktosefrie, hvilket gør dem til et attraktivt valg for allergikere.

Bonusinfo

Shivid polo krydderimix indeholder:

  • 50% tørret dild
  • 25% løgpulver
  • 24,5% hvidløgspulver
  • 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.