
Soigner løg, gulerødder, persillerødder og bladselleri og skær dem alle i ensartede tern. Hak hvidløg og chilier fint.
Varm lidt olie op i en gryde og rist alle grøntsager samt hvidløg og chili. Tag det hele op af gryden og rist baconen til den er let gylden.
Tilsæt kød og tørrede krydderier, brun det godt af og tilsæt rødvinen. Lad vinen koge op og tilsæt derefter grøntsagerne.
Rør flåede tomater og tomatpuré i, krydr med salt og peber og lad saucen simre ved middelsvag varme i en times tid. Smag til med salt og peber før servering.
Kog spagettien som anvist på pakken.
Server retten sammen med godt brød og grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften