Riv svampene i mindre stykker, og varm en stor gryde op ved høj varme.
Steg svampene i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil de får godt med farve.
Imens pilles løget, og fenniklen skylles. Hak begge dele fint.
Skru ned for svampene, og tilsæt løg og fennikel. Lad det stege under omrøring i ca. 5 min., indtil det bliver gyldent.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Slå ægget ned i en skål, riv osten heri, og pisk det grundigt sammen.
Hak ansjoserne, og bland dem i æggemassen.
Kom pastaen i gryden med grøntsagerne (gem kogevandet fra pastaen).
Sluk for blusset, hæld æggemassen i gryden, og vend det hele godt rundt, indtil æggemassen begynder at blive cremet. Tilsæt ca. 2 spsk. pastavand pr. person (pastaen suger meget vand), og smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber.
Servér pastaen i dybe tallerkener.
UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER
Ansjoser er en umamibombe. De fede og smagfulde fisk er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kommentarer og forslag til opskriften