Koteletter: Til glasering: Rør marmelade, dijonsennep, hvidvinseddike og honning sammen. Dup koteletterne tørre og krydr dem godt med salt og peber på begge sider. Varm lige dele olie og smør op på en pande og brun koteletterne hurtigt på begge sider. Læg dem i et ovnfast fad, fordel glasen over og sæt fadet i en 175 grader varm ovn i 12-15 min. (afhængig af egen smag).
Pasta: Skyl spinaten grundigt og fjern de groveste stilke. Snit hvidløgsfeddene i tynde skiver og sauter dem sammen med chilien i lidt olie uden de tager farve. Tilsæt spinaten, lad den falde sammen og damp væden væk før fløden tilsættes. Smag saucen til med salt og peber. Kog imens pastaen al dente i rigeligt letsaltet vand. Vend pastaen og saucen sammen og smag til.
Server retten sammen med groft brød og en stor grøn salat med (optøede) ærter, forårsløg og agurk.
Kommentarer og forslag til opskriften