0
Albondigas kødboller med persille, mandler og tomatpassata

Albondigas kødboller med persille, mandler og tomatpassata

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

sorghum
1 min.
Kog sorghum

Kom sorghum i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Lad dem koge stille og roligt under låg ca. 20 min., indtil de er møre.

persilleløgAlbondigas krydderiraspmandler
5 min.
Rør kødet

Hak løg, mandler og persille fint, og overfør til en skål med kødet. Tilsæt rasp, krydderiblanding og 1/4 tsk fint salt pr. person. Rør det godt sammen.

tomatpassata
10 min.
Lav albondigas

Varm en gryde op ved middelhøj varme, og form 3-4 kødboller pr. person. Steg bollerne i 1/2 spsk. olie pr. person i 2 min. på to sider, indtil de får godt med farve.

Hæld passataen i gryden med kødbollerne, og lad det simre 5 min. Smag tomatsovsen til med salt og peber.

gulerod
20 min.
Lav gulerodssalaten

Skær guleroden i tynde skiver med en kartoffel skræller. Overfør til en skål og vend med 1/2 spsk. olie og eddike pr. person, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Fordel sorghum i skåle, og servér albondigas og gulerodssalat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Albondigas krydderi indeholder:

40% sød paprika, 25% hvidløgspulver, 10% sort peber, 10% røget paprika, 10% muskatnød, 4,5% gurkemeje, 0,5% safran

Bonusinfo

Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
558 kcal
Fedt:
19 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,8 g
Kulhydrat:
54,6 g
heraf sukkerarter:
17,3 g
Kostfibre:
8,9 g
Protein:
36,4 g