0
Albondigas med hakket spinat, gulerod, mandler og kartoffelfritter

Albondigas med hakket spinat, gulerod, mandler og kartoffelfritter

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartofler
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

hakket oksekød 3-6%løghvidløgmandler
10 min.
Lav kødfarsen

Hak spinaten, mandlerne, løget og hvidløget fint. Riv guleroden på den grove side af et rivejern.

Kom kødet op i en skål, og rør det godt sammen med 1/4 tsk. salt pr. person. Tilsæt spinaten, guleroden og halvdelen af løg og hvidløg.

Skagenfood tomatsugoAlbondigas krydderi
20 min.
Lav albondigas

Varm en gryde op ved middelhøj varme, og form 3-4 kødboller pr. person. Steg bollerne i 1 tsk. olie pr. person i 2 min. på to sider, indtil de får godt med farve.

Kom mandler og resten af løg og hvidløg i gryden under omrøring, og lad det stege ved middel varme, indtil det bliver gyldent. Tilsæt krydderiblandingen, og lad det stege med i yderligere 1 min. Hæld tomatsugoen i retten, og lad den simre i ca. 10 min. 

Krydr med salt og peber lige før servering.

35 min.
Anretning

Servér albondigasretten med de bagte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Albondigas krydderi indeholder:

40% sød paprika, 25% hvidløgspulver, 10% sort peber, 10% røget paprika, 10% muskatnød, 4,5% gurkemeje, 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
600 kcal
Fedt:
23,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,1 g
Kulhydrat:
53,5 g
heraf sukkerarter:
12,6 g
Kostfibre:
13,9 g
Protein:
39,8 g