0
Albondigas med hummus og spinatsalat
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Kog ris efter anvisning på posen.

kikærtertahinhummus krydderiblandingcitronhvidløg
2 min.
Hummus

Kom kikærterne i en sigte, og skyl dem med vand*. Blend dem i en blender med pillede hvidløgsfed, tahin, hummuskrydderiblandingen (gem lidt til at drysse over til sidst), 1/2 -1 dl god olivenolie, saften fra 1/4 -1/2 citron samt evt. lidt vand.

Smag humussen til med salt, kom den i en bredbundet skål, og dryp med lidt ekstra olivenolie, det sidste af krydderiblandingen, og din hummus er færdig. Er der noget tilbage, kan det sagtens spises dagen efter.

*Fif: du kan evt. tage 1/3 af kikærterne fra, og riste dem sammen med de små kødboller. 

hakket oksekødAlbondigas krydderi
15 min.
Albondigas

Rør kødet sammen med lidt salt og 2/3 af Albondigas krydderiblandingen. Form farsen til små bitte kødboller - gerne 7-9 pr. pers. du laver mad til.

Rist dem på en pande i olivenolie, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber samt det sidste af krydderiblandingen. 

rødløgcitron
20 min.
Syltede rødløg

Skræl og snit rødløgene så fint du kan.

Kom de snittede løg i en skål, og drys med lidt fint salt. Knug løgene med salten med hænderne, og lad dem trække et minut.

Kom 1 - 2 spsk. citronsaft på, og vend rundt. Vent 1 minut og drys med lidt sukker, til der er god sur/sød balance. 

spinatrødløgyoghurt naturel 0,5%
25 min.
Salat

Skyl spinat, og tør den i en salatslynge.

Vend salaten med yoghurt og syltede løg. Smag til med lidt salt, peber, lys eddike og en smule sukker. 

jasminris
35 min.
Anretning

Som vist på billedet. Server ris i en skål på siden. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Albondigas krydderi indeholder:

40% sød paprika, 25% hvidløgspulver, 10% sort peber, 10% røget paprika, 10% muskatnød, 4,5% gurkemeje, 0,5% safran

Bonusinfo

Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.