0
Albondigas med mandler og let råsyltet kål

Albondigas med mandler og let råsyltet kål

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
perlespelt
1 min.
Spelten

Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.

hakket oksekød 3-6%løghvidløgpersillemandlerflåede tomaterAlbondigas krydderi
3 min.
Albondigas

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Hak ligeledes mandlerne fint. 

Skyl persille, afdryp den for vand, og hak den fint.

Kom kødet op i en skål, og rør det godt sammen med 1/4 tsk. salt pr. person. Tilsæt halvdelen af løg, hvidløg og persille. ​

Varm en gryde op ved middelhøj varme, og form 3-4 kødboller pr. person. Steg bollerne i 1/2 spsk. olie pr. person i 2 min. på to sider, indtil de får godt med farve.

Kom mandler og resten af løg og hvidløg i gryden under omrøring, og lad det stege ved middel varme, indtil det bliver gyldent. Tilsæt krydderiblandingen, og lad det stege yderligere 1 min. Hæld flåede tomater i retten, og lad den simre i ca. 10 min. 

Krydr med salt og peber lige før servering.

 

palmekålLys eddike
20 min.
Kålen

Skyl kålen grundigt, og afdryp den for vand. Skær bladene fra stilken, og hak bladene fint. Vend dem med resten af persillen, lidt eddike og 1/2 spsk. olivenolie. Smag til med salt.

30 min.
Anretning

Servér albondigas med speltkerner, og top med den finthakkede kål.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Albondigas krydderi indeholder:

40% sød paprika, 25% hvidløgspulver, 10% sort peber, 10% røget paprika, 10% muskatnød, 4,5% gurkemeje, 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
599 kcal
Fedt:
28,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
5 g
Kulhydrat:
42,5 g
heraf sukkerarter:
12,4 g
Kostfibre:
11,6 g
Protein:
39,6 g