Undlad at bruge frøene i chilien (skrab dem ud med en teske), hvis du ikke vil have din dressing alt for stærk.
Retten tager måske lige 10 min. længere, alt efter hvor hurtig, du er med en kniv. Til gengæld passer den næææsten sig selv i ovnen.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft.
Skyl/skrub de søde kartofler, skær dem i skiver, og læg dem i et stort ildfast fad eller i en bradepande.
Skær squash i skiver, og peberfrugt og rødløg i både.
Læg det hele ovenpå kartoflerne i fadet i ét lag. Halvér kyllingebrysterne, og læg også dem i fadet.
Dryp gavmildt med olivenolie, krydr med salt og peber, og bag det i den varme ovn i ca. 25-35 min.
Hak hvidløg og chili fint (husk at fjerne frøene, hvis du ikke kan lide det for stærkt).
Pluk persille og koriander groft, og hak begge dele fint.
Vend det hele sammen, og rør 1/2-1 dl olivenolie samt 1/4-1/2 dl eddike i. Smag til med salt, peber og et nip sukker.
Dressingen skal være ret syrlig med lidt bid fra chilien.
Dryp all in one kylling med chimichurri, og nyd straks.
Kommentarer og forslag til opskriften