0

Andebryst med røsti og blåbær-portvinssauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

And: Rids fedtet i et ternet mønster, riv appelsinskallen og pluk timianen henover og krydr med salt og peber. Gnid det hele godt ind i andebrysterne, kom dem i en pose og læg dem på køl i en times tid. Krydr igen med salt og steg dem 4-5 min. på hver side ved middel varme til brysterne er gyldne og rosastegte. Lad dem hvile 5 min. inden de skæres i skiver.

Røsti: Skræl bagekartoflerne og riv dem groft. Vend dem med salt og peber og form dem til 3 flade ”kager”. Varm smørret op på en pande og steg røstierne gyldne på begge sider. Læg dem på en bageplade og bag dem færdig i ovnen ved 175°C i ca. 15 min.

Sauce: Kom halvdelen af bærrene i en gryde sammen med portvin og gelé og kog det ned til halvdelen. Rør resten af bærrene og senneppen i og varm saucen igennem. Smag til med salt og peber.

Server gerne med blandede bitre salater (fx frisée, julesalat eller escarole) med en sød honningdressing.

Kommentarer og forslag til opskriften