0

Andebryst stegt med five-spice serveret med svampe, stegt pære og perlebyg

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Andebryst: Rids skindet i et småternet mønster og gnid det godt med salt, lidt peber samt five spice. Læg kødet på en tør pande med skindsiden nedad og sæt panden over ved lav varme. Lad fedtet smelte af stille og roligt - fortsæt til skindet er let gyldent og det meste af fedtet smeltet væk - det tager ca. 15 min. Hæld fedtet fra panden, skru op til middelhøj varme og lad skindsiden stege til skindet er flot og gyldenbrunt. Vend kødet og kom laurbærblade og timian på panden og sæt den i en 180 grader varm ovn i ca. 5-6 min. (medium stegt) eller i 8-10 min. (medium-/wellstegt) (afhængig af ovnen og størrelsen på brystet). Tag kødet af panden og lad det trække lunt og tildækket i 5-8 min. før det trancheres.

Pærer: Skræl pærerne og del dem i 2 stykker på langs. Fjern kernehus og "blomst". Læg pærerne på panden med andekødet de sidste par min. før panden sættes i ovnen (de skal blive på panden, når den sættes i ovnen). Krydr med lidt salt og five-spice.

Perlebyg og svampe: Kog de omhyggeligt skyllede perlebyg i rigeligt letsaltet vand i ca. 12-15 min. (afhængig af hvor meget bid du vil have i dine bygkorn). Dræn overskydende væde fra og lad bygkornene afkøle let. Soigner og skyl svampene - skær dem i mindre stykker og rist dem på en pande i lidt smør/olie. Tilsæt finthakket hvid - og rødløg. Steg dem med et par min. og krydr godt med salt og peber. Vend de kogte bygkorn i og lad dem riste med 4-5 min. Smag til og vend hakket persille i (gem lidt til pynt).

Anretning: Flæk hvert andebryst på langs og krydr med lidt salt på skærefladen. Server som vist på billedet drysset med lidt persille. Server perlebyg og svampe som tilbehør.

Five Spice (Femkrydderi) fra ASA består af:

1 del cassia, 1 del fennikel, 1 del nelliker, 1 del stjerneanis og 1 del sechuan peber.

Bonusinfo

Kinesisk five spice indeholder: 30% Cassiabark/kanel, 25% fennikelfrø, 15% nelliker, 15% stjerneanis og 15% sechuan peber.

Denne kinesiske blanding kombinerer aromatiske krydderier som stjerneanis, cassia, nelliker, fennikel og sechuan peber. Det er ikke en stærk blanding, men sød og bør bruges sparsomt. Dens sødme gør den særligt velegnet til salt mad, og til svinekød, and og grøntsager.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?