Skær top, bund og skal af appelsinerne, skær kødet i tynde skiver og anret dem på et stort fladt fad. Skyl salaten, snit den i tynde strimler og kom dem i en skål. Klip fignerne i små tern og hak valnødderne groft. Pisk olie, citronsaft (eller vineddike), honning, sennep, salt og peber og smag til. Vend salat, figner, nødder og dressing sammen og arranger det i midten af appelsinfadet. Server straks som tilbehør til fisk, fjerkræ, gris eller lam.
Kommentarer og forslag til opskriften