0
Asianstyle burger med chilimayo, ovnkartofler og sprød kålsalat

Asianstyle burger med chilimayo, ovnkartofler og sprød kålsalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Asiatisk

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartoflervietnamesisk Pho krydderiHakket grisekødrød karrypastanam pla (fiskesauce)hvidløgforårsløg
1 min.
Kartofler og burger

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skær kartoflerne i både, og bred dem ud på bagepapir på en bageplade. Dryp dem med en smule olivenolie, og krydr dem med lidt salt.

Bag kartoffelbådene i ca. 25 min., til de er gyldne og lækre. Drys straks de varme kartofler med Pho krydderi. 

Rør kødet med salt, halvdelen af den røde karry og en smule fiskesauce.

Hak hvidløg og den lyse del af forårsløgene fint, og rør det i farsen. Krydr med et nip sukker, og form farsen til 1 bøf pr. pers.

Steg bøfferne gyldne og gennemstegte i olie på en varm pande i ca. 6-7 min. på hver side. 

tomaterspidskålgulerøddersriracha saucemayonnaise
15 min.
Kålsalat og burger

Skær tomater i skiver, og snit det sidste forårsløg fint. 

Rør en dressing af resten af fiskesaucen, 1-2 tsk. sukker og en smule hvidvinseddike. Du kan evt. smage den til med det sidste røde karry, hvis du vil. 

Snit kålen fint, og skær gulerødderne i julienne, eller riv dem groft.

Vend begge dele med dressingen, og smag til.

Rør mayonnaise med sriracha sauce.

burgerbolle
24 min.
Anretning

Lun bollerne i den varme ovn.

Flæk de lune boller, smør dem med chilimayo, og fyld dem med en smule kålsalat, bøf, tomater og forårsløg. 

Servér straks med kartofler og kålsalat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vietnamesisk Pho krydderiblanding indeholder:

50% urtebouillon, 10% fennikelfrø, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% stjerneanis, 5% kanel, 5% sort kardemomme, 5% nelliker. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.