Jeg elsker de små, glaserede kødboller.
Jeg anretter gerne det hele i skåle, men du kan selvfølgelig anrette på fade, så du og dine, selv kan samle ved bordet.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene, kom dem i en gryde med vand der dækker plus 2-3 cm., og kog under låg i 7-9 min. Sluk og lad dem trække færdige under låg. Salt risene lige inden servering.
Rør en fars af hakket gris, salt, 1-2 tsk. fintrevet ingefær, 1 æg og 1-2 spsk. mel eller brødkrumme. Lad farsen trække ca. 5 min.
Rist sesamfrø på en tør, varm pande ca. 2 min., til de dufter, og hopper let. Tag dem af panden, og tør panden af, så den kan bruges til kødboller.
Form farsen til kødboller med en våd ske og hånden. Steg dem gyldne og lækre i olie på den varme pande ca. 10 min. i alt, eller til de er gennemstegte.
Del broccolien i mundrette buketter. Skræl stokken, og skær den i stave. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Damp begge dele i kogende, saltet vand under låg i 3-5 min., eller til grøntsagerne er al dente.
Snit chilien i tynde skiver, og skær limen i både.
Kom teriyakisauce i en stor skål, evt. sammen med lidt limesaft og lidt sukker. Vend kødbollerne i, så de får en fin glasering.
Anret ris i skåle, top med grøntsager og kødboller, drys med sesamfrø, og servér med chili, lime og evt. lidt soyasauce til.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()