
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Del lårene i 2 dele.
Vend lårene med satékrydderi og lidt olie. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade, og steg dem i den varme ovn i ca. 30-35 min.
Kog risene efter anvisning på posen.
Snit kålen. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
Flæk agurken (skrab evt. kernerne ud med en teske), og skær den i halve skiver.
Rør saft af 1/2 lime med 2-3 spsk. lys eddike og 2 tsk. sukker, og skær resten af limen i små både.
Hak chili, og rør den i dressingen efter smag. Tilsæt agurk til dressingen, og vend groftplukket koriander i lige inden servering.
Kom tamari i en stor skål med 1 spsk. lys eddike og 1 tsk. sukker pr. pers., og rør det godt sammen. Vend lårene i marinaden.
Anret ris i skåle med kål, gulerod, agurkesalat og limebåde ovenpå, og servér straks lårene til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften