0

Asiatisk inspireret æggekage med spinat, enokisvampe og sesam

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader/grill.

Trim rødderne af enokisvampene, træk dem forsigtigt fra hinanden og fjern evt. urenheder. Skyl spinaten grundigt, fjern grove stilke og slyng bladene tørre. Pil løget og snit det i fine tynde både. Pisk æggene sammen i en skål, kom 1 spsk. sojasauce ved og rør godt.

Varm olien godt op på en ovnfast teflonpande og rist løgene 1 min. Kom svampene ved og rist yderligere 1 min. Vend spinaten hurtigt i og hæld straks det hele over på en tallerken.

Kom lidt mere olie på panden, kom æggemassen ved og rør med lange bevægelser til den er tyknet let.. Sluk for panden, fordel spinat, løg og enokisvampe i overfladen. Dryp med 1 spsk. sojasauce og drys med sesamfrøene. Sæt panden i ovnen og grill/bag den 5-10 min. til æggemassen er fast og overfladen gylden.

Server straks med fx små krydrede frikadeller, sur-sød kylling og/eller en grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.