0

Asparges vinaigrette med basilikum, sprød skinke og hakket æg (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Allergener:
Æg

Fremgangsmåde

Rist skinken gylden på en tør pande og lad det tørre på køkkenrulle. Bræk den træede ende af aspargeserne og flæk dem evt. på langs, hvis de er tykke. Pisk olie, eddike, sennep og presset hvidløg godt sammen og smag til med salt og peber. Pil æggene, hak dem og stil til side. Damp aspargeserne ca. 2 min. til de kun lige netop er møre - husk de koger lidt videre efter de er taget op! Læg dem i et fad, hæld vinaigretten over med det samme og lad dem marinere 2 min. Drys med hakket æg, skinke brækket i mindre stykker og fintstrimlet basilikum. Server som forret eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.