
Skrub kartoflerne godt og kog dem netop møre i letsaltet vand. Dræn og lad dem dampe tørre. Skær baconen i tynde strimler på tværs af skiverne og snit porretoppene i tynde skiver. Rist baconen sprød på en tør sautépande og tag det af med et hulske – lad så meget fedt blive i panden, som muligt. Sauter porrerne i det restende fedt til de er møre og bløde og kom kartoflerne ved. Kom baconen ved igen, dryp med lidt olie og balsamico og krydr med salt og peber.
Hak dilden, tag panden af varmen og vend det i.
Smag til og server straks den lune sauté til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften