0

Avokado-melon-agurkesalat med ristede tigerrejer og chili-honningdressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Pisk 3 spsk. olie, chiliflager, honning, salt og peber sammen og smag dressing til med citronsaft. Lad den trække 10-15 min., så chilien kan få lov at afgive smag. Halver avokadoen, fjern skal og sten og skær kødet i tern - dryp med rigeligt citronsaft for at undgå brunfarvning. Befri melonen for skal og kerner og snit kødet i mundrette bidder. Halver agurken, skrab den bløde kerne væk og skær kødet i halvmåneformede stykker. Vend avokado, melon og agurk sammen med få løse tag og anret på 4 forretstallekner. Hak det pillede fed hvidløg fint. Rist rejerne på panden i lidt olie ved høj varme i 1 min. Skru lidt ned, kom hvidløg, salt og peber ved og rist yderligere 1 min. eller til rejerne lige er møre. Fordel dem på de anrettede salater, dryp med dressing og drys med fintsnittet løgtop og gerne finthakkede krydderurter. Server straks som frokost- eller forret med godt groft brød og koldt smør til.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?