
Pisk 3 spsk. olie, chiliflager, honning, salt og peber sammen og smag dressing til med citronsaft. Lad den trække 10-15 min., så chilien kan få lov at afgive smag. Del avokadoerne, fjern skal og sten og skær kødet i skiver - dryp med rigeligt citronsaft for at undgå brunfarvning. Befri melonen for skal og kerner og snit kødet i skiver. Skyl salaten, slyng den tør og bred den ud på 4 forretstallerkner. Anret avokado og melon flot på salaten. Hak hvidløget fint. Rist rejerne på panden i lidt olie ved høj varme, 1 min. Skru lidt ned, kom hvidløg, salt og peber ved og rist yderligere 1 min. eller til rejerne lige er møre. Fordel dem ovenpå salaten, dryp med dressing og drys med fintsnittet forårsløg og evt. hakkede krydderurter. Server straks som forret med godt groft brød og koldt smør til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften