0

Stegt lyssej med græsk salat og brødcroutoner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

rød peberfrugtløg
1 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen ved 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Hak løget og peberfrugten i grove stykker og spred ud på bagepladen. Krydr med salt og peber og bag grøntsagerne i ca. 15-20 min., indtil de er møre og har fået lidt farve.

Primitivo surdejs bolle med fuldkornhvidløg
10 min.
Bag croutonerne

Dæk en ny bradepande med bagepapir.

Skær brødet i små tern og vend med 1/2 spsk. olie pr. person og revet hvidløg. Spred ud på bagepladen og rist i ovnen i ca. 15 min., indtil de får lidt farve og bliver sprøde.

lyssejfilet med skind
15 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden og krydr godt med salt.

Kota-ost
25 min.
Lav salaten

Overfør de bagte grøntsager og croutonerne til et fad og vend med oliven og brud af kotaosten. Smag til med salt, peber og citronsaft.

30 min.
Anretning

Servér fisken med den græske salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.