Pizza er altid bedst lige så snart, den kommer ud af ovnen.
Så del dem, og spis dem efterhånden, som de er færdigbagte.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 240 grader, gerne varmluft.
Tag pizzadejene ud af køleskabet ca. 1/2 time inden brug.
Rul eller træk dejene ud, og læg dem på bagepapir.
Pres hvidløget, og rør det med 1-2 spsk. olivenolie pr. pizza. Smør pizzabundene med olien, og bryd mozzarella over. Top med ribbet grønkål og bacon, og krydr med lidt salt.
Bag dem i den varme ovn i ca. 8-12 min. (Alt efter tykkelse og ovn).
Skær eller pil skrællen af appelsinen, og skær den i skiver. Snit rødløg i slanke både, og skær avokado i tern.
Anret spinat på et lille fad, og top med appelsin, avokado og rødløg. Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike lige inden servering.
Servér de varme pizzaer med salat.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kundekommentarer ()