
Steg: Krydr baconstegen med peber, læg den i et passende ildfast fad og sæt det i en 200 grader varm ovn. Giv stegen 5 min. ved høj varme og skru så ned til 175 grader og steg videre en halv times tid - stegetermometeret skal vise 62 grader. Lad stegen hvile 10 min. og skær den så i tynde skiver.
Pilaf: Hak løget helt fint og sauter det i en smule olie til løgene er let gyldne. Kom risene ved og sauter dem med 1-2 min. til de er klare. Kom vand, bouillonpulver og appelsinsaft ved og kog ca. 25 min. ved middelsvag varme til risene er møre og al væden er suget op. Rist imens mandlerne og hak dem og korianderen groft. Rens forårsløgene og snit dem i tynde skiver Løsn risene med en gaffel og vend mandler, koriander, forårsløg og rosiner deri, krydr med salt og peber og server straks.
Kål: Befri spidskålshovedet for grove yderblade, del det i kvarte og skær stokken væk. Snit resten i fine tynde strimler. Varm lidt olie op i en dyb pande og rist kålen deri. Krydr med salt og peber (og evt. lidt stødt spidskommen eller koriander, hvis man er til det) og sauter til kålen er mør - men stadig med et sprødt bid.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften