0

Bagekartofler med gorgonzolacreme og hasselnødde-timianolie

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Dæk bunden af et lille fad med salt, skrub kartoflerne og læg dem i fadet. Bag kartoflerne 1-1½ time ved 200°C til de er godt møre. Rør osten blød med creme fraiche og mayonnaise og smag til med salt og peber. Blend hasselnødder og timian let sammen med olie, salt og peber – konsistensen skal være grov. Skær et kryds i hver kartoffel og pres dem åbne. Kom en klat smør i og lad den smelte.

Fordel så creme og nøddeolie henover.

Server straks som tilbehør til fx steg af okse, lam eller gris.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.