Fjern de grove yderste blade på spidskålen og kog kålhovedet helt i letsaltet vand ca. 15 min. Dryp godt af, skær hovedet i kvarte og vikl 2 skiver bacon om hver. Læg de kvarte kål på en bageplade, krydr med salt og peber og dryp med lidt olie. Bag kålen ved 200 grader i ca. 20 min. til baconen er let sprød og kålen mør. Snit forårsløget i meget tynde skiver og skær tomaterne i små tern. Rør cremefraiche, mayonnaise, presset hvidløg, citronsaft, salt og peber sammen. Vend tomater og forårsløg i og smag til. Anret kålbådene i en række på et flot fad og fordel dressingen i et bælte henover. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Kundekommentarer ()