Pil og snit salatløg så fint du kan - brug gerne et mandolinjern. Kom løg i en bredbundet gryde med en god klump smør og en sjat olivenolie. Lad løgene blive bløde, uden at de tager farve. Tilsæt fløde, og kog ind, til fløden næsten er kogt ind. Blend løgmassen sammen med revet ost (gem lidt til senere) i en høj blender med en stavblender. Smag puréen til med salt og peber.
Skræl kartofler og halvdelen af skalotteløgene. Riv begge dele på den grove side af et råkostjern.
Bland løg og kartofler sammen i en skål, og krydr med salt og friskkværnet peber. Lad det stå i 5 minutter. Knug nu den væde, der måtte være ved kartoffelmassen, fra, og kasser den. Varm en stor "slip let" pande op til mellemhøj varme, tilsæt en generøs mængde olivenolie, og læg et lag af kartoffelblandingen på panden i ca. 2 cm tykkelse. Lad kartoffelblandingen stege 3-4 min. på den ene side, og lad den tage godt med farve. Vend rösti'en, og steg den gylden og mør på den anden side. Gentag processen, så længe du har kartoffelblanding tilbage. Lad de stegte pommes rösti afdryppe på fedtsugende papir.
Nip og skyl bønnerne. Pil og hak resten af skalotteløgene så fint du kan. Kog bønnerne i 5-7 min. i rigeligt saltet vand. Steg derefter bønnerne i lidt smør i 1-2 min. på panden, hvor du stegte rösti. Kom de hakkede skalotteløg på, og krydr med salt og peber.
Del fisken i portionsstykker, og kom dem i et smurt ildfast fad. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag i en forvarmet ovn i 10-12 minutter ved 165 grader.
Som vist på billedet. Riv det sidste ost over.
Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav. Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften