0
Bagt kullerfilet med grønkål, rødbeder, kapers og peberrod.

Bagt kullerfilet med grønkål, rødbeder, kapers og peberrod.

Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Husk at læse HELE opskriften grundigt igennem, inden du begynder at lave mad 

1. Tænd ovnen på 140 grader.

2. Skræl kartofler og rødbeder, og del dem i grove stykker.

3. Kog dem møre i rigeligt letsaltet vand i ca. 25-30 minutter.

4. Kom dem i et dørslag, og lad dem dampe godt af.

5. Mos dem sammen med en gaffel, og rør massen med generøse mængder af din bedste olivenolie.

6. Riv peberrod fint, og vend det i massen efterhånden som du smager på det – giv det så meget du kan lide. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.

7. Pluk bladene af kålen, og skyl den grundigt i 2 hold koldt vand - dræn i en salatslynge.

8. Rist det ordnede grønkål på en varm pande i lidt neutral olie og en klump frisk smør i 2-3

minutter. Smag til med lidt salt og masser af sort peber.

9. Riv halvdelen af parmesanen, og vend det sammen med den lune kål.

10. Del fisken i portionsstykker. Krydr dem på begge sider med salt og peber. Læg dem med skindsiden opad i et ovnfast fad med bagepapir i bunden. Dryp med lidt olivenolie, og sæt fadet i en 140 grader varm ovn, og bag fisken i 12-14 min.

Anretning: Som vist på billedet. Drys kål med kapers, og riv det sidste parmesan over. Løft forsigtigt skindet af fisken ved bordet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK