0
Bagt kulmule med jordskokker og sprød grønkål

Bagt kulmule med jordskokker og sprød grønkål

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kulmule
1 min.
Fisken

Forvarm ovnen til 140 grader.

Skær fisken i store stykker, læg den i et ovnfast fad, krydr den med salt på alle sider og sæt fadet til side.

kartofler
3 min.
Kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

jordskokkerMini mælk
10 min.
Jordskokkecreme

Sæt en gryde med vand over at koge.

Skræl jordskokkerne, skyl dem grundigt, og skær dem i store tern. Kog dem i ca. 10 min., til jordskokkerne er helt bløde og næsten falder fra hinanden. Hæld jordskokkerne i en sigte, men gem kogevandet. Kom jordskokkerne tilbage i gryden, og blend dem med en stavblender, imens du tilsætter mælken lidt efter lidt, indtil du får en fin puré (brug også kogevandet, hvis mosen mangler væde). Konsistensen skal være lidt tykkere end en suppe. Smag puréen til med salt.

grønkåldildcitron
20 min.
Kålet

Skær bladene fra stokken, pluk bladene, og skyl dem grundigt sammen med dilden. Hak dilden groft. 

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kålet i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring. Overfør kålet til en serveringsskål, tilsæt dilden, og smag til med salt, peber og citronsaft. 

 

30 min.
Fisken

Kom fisken i ovnen. Bag fisken i  ca. 8 min., indtil man kan trække skindet af uden modstand. 

40 min.
Anretning

Fordel jordskokkecremen i bunden af en tallerken, og anret fisken og den stegte kål henover. Serveres sammen med de kogte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
547 kcal
Fedt:
17,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
0,6 g
Kulhydrat:
58,3 g
heraf sukkerarter:
9,6 g
Kostfibre:
12,8 g
Protein:
33,2 g