0
Bagt kulmule på cremet perlespelt med grønne asparges og gulerod

Bagt kulmule på cremet perlespelt med grønne asparges og gulerod

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

kulmulefilet uden skind
1 min.
Fisken

Tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Dup fisken grundigt med salt og friskkværnet peber, del den i kuvertstykker, og læg dem i et smurt ildfast fad. Vent lidt med at sætte fisken i ovnen.  

perlespelt
5 min.
Perlespelt

Kom perlespelten op i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog i ca. 15 min., til den er mør. Sigt herefter vandet fra, men gem lidt af kogevandet.

grønne aspargeskulmulefilet uden skindgulerøddercitron
10 min.
Asparges

Sæt fisken i ovnen, og bag den ca. 15 min.

Skyl asparges, knæk bunden af, og skræl gulerødderne. 

Varm en pande op ved højeste varme, og tilsæt et par dråber olivenolie. Steg aspargesene hårdt og kort i max 1 minut, så de tager farve på den ene side. Snit dem herefter i mundrette bidder med en kniv, og kom dem op i en skål.

Skyl citronen og halvér den. Brug samme pande som før, og steg citronen på skærefladen, til den har taget godt med farve.

Brug din kartoffelskræller til at lave lange tynde bånd af gulerødderne. Læg guleroden fladt på skærebrædtet, mens du skræller, det er nemmest.

Kom båndene op i skålen til aspargesene sammen med masser af citronsaft fra den brændte citron, lidt salt og friskkværnet peber. Vend godt rundt.

perlespeltpecorino romanoskalotteløg
25 min.
Perlespelt

Skræl skalotteløget, og hak det super fint med en skarp kniv. 

Sigt vandet fra perlespelten, men kom ca. 1/2 dl kogevand pr. kuvert tilbage i gryden.

Giv spelten et hurtigt opkog, træk gryden fra varmen, og riv osten fint ned i gryden. Tilsæt også et skvæt olivenolie, eller en klat smør, og de hakkede skalotteløg.

Rør grundigt rundt, så spelten bliver godt cremet, og smag til med salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret de cremede speltkerner i bunden af en dyb tallerken med fisken ovenpå og aspargessalaten på siden.

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
690 kcal
Fedt:
34 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,5 g
Kulhydrat:
53,4 g
heraf sukkerarter:
6,7 g
Kostfibre:
9,7 g
Protein:
37,7 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?