0
Bagt kyllingelår med bladbeder og quinoa

Bagt kyllingelår med bladbeder og quinoa

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kyllingelårcitronsaltsort peber
1 min.
Kyllingen

Sæt ovnen på 225 grader. Pil løgene og skær dem i halve. Læg dem i et ildfast fad og krydr dem med salt. Læg kyllingelåret henover løgene og krydr det godt med salt og peber. Bag kyllingen og løget i ca. 25 min. til løgene er bløde og gyldne i overfladen og kyllingen er bagt igennem.

10 min.
Quinoen

Skyl quinoaen i en sigte og sæt den over at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad den koge stille og roligt under låg til den er mør - ca. 5-10 min.

bladbederestragoncitron
25 min.
Salaten

Skyl bladbederne og estragonen grundigt og afdryp for vand. Riv bladene fra stilken på bladbederne i mundrette stykker. Pluk bladene fra estragonen og hak det groft.

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges bladbederne i 1 tsk. olie pr. person i 1 min. under omrøring. Tag dem af varmen, tilsæt estragonen og smag til med citronsaft og salt.

30 min.
Anretning

Servér quinoaen med de bagte løg henover, kyllingen og bladbedesalaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
597 kcal
Fedt:
30,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,9 g
Kulhydrat:
33,2 g
heraf sukkerarter:
6,7 g
Kostfibre:
8,6 g
Protein:
43,2 g