
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
Skær kartoflerne i skiver (du behøver ikke, at skrælle dem), og bred dem ud på bagepapir på en bageplade. Dryp dem med olivenolie, drys med salt, og bag dem i 10-15 min. i den varme ovn, eller til de er gyldne og møre.
Snit porren i skiver, og skyl den gerne igen, når den er skåret (der kan være en del sand i).
Snit hvidløg i tynde skiver.
Tag kartoflerne ud af ovnen, og vend dem med porrer, hvidløg og fløde i et ildfast fad. Krydr med salt og peber.
Sæt det i ovnen, gerne med grill-effekt for fuld varme, og lad det boble i 10-15 min. i den varme ovn, til det er gyldent og lækkert.
Tip: Hvis du ikke ønsker flødekartofler, kan du blot koge kartoflerne, så sparer du også lidt tid.
Rist græskarkernerne på en varm pande i 4-6 min., og afkøl dem let.
Rør en dressing af saft af 1/2 citron, 1-2 spsk. hvidvinseddike, 2-3 spsk. olivenolie og en smule flydende honning eller sukker.
Skær æble i små tern, og vend dem med dressingen.
Pluk salaten, og anret den på et fad med æble, lidt dild og græskarkernerne.
Skær skindet af laksen, og læg det i et ildfast fad smurt med en smule olie. Krydr den med lidt salt.
Skær resten af citronen i tynde skiver, læg dem på laksen, og bag den i den varme ovn i ca. 7-9 min.
Servér laks toppet med citronskiver, og servér flødekartofler og salat til.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften