
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Skræl pastinakker, skær top og bund af, og skyl dem grundigt.
Del dem i ca. 2-3 cm. lange og ca. 1 cm brede stykker.
Steg pastinakker og gnocchi på en stor bradepandepande i ovnen i lidt smør og olivenolie, til begge dele er gyldne og sprøde. Vend rundt et par gange undervejs- Krydr med salt og peber samt fintrevet citronskal.
Kog fløden op med samme mængde vand, som den mængde fløde, du har modtaget, og kog den igennem i 2-3 min. (tilsæt evt en bouillonterning - jeg bruger hønsebouillon).
Blend saucen med 1-2 fed frisk hvidløg samt spinat. Skal den være ekstra god, kan du med fordel blende en generøs klump smør med i saucen.
Kog den op, tilsæt ca. halvdelen af parmesanen, der er revet fint, og smag til med salt og peber samt en smule citronsaft.
Skær skindet af laksen og del hvert stykke i 3. Krydr fisken med salt. Kom fisken i det ildfaste fad med pastinakker og gnocchi omkring.
Hæld sovsen over fiskestykkerne, og riv det sidste parmesan over.
Sæt hele herligheden i ovnen i ca. 12-15 min., til fisken er gennembagt.
Som vist på billedet.
- Stærk, dansk & velsmagende
Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.
Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)
"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret!
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften