0
Bagt lyssejfilet med orecchiette alla puttanesca

Bagt lyssejfilet med orecchiette alla puttanesca

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Italiensk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Spaghetti alla puttanesca betyder, direkte oversat fra italiensk, skøgens spaghetti.

Denne yderst velsmagende umamibombe af en italiensk klassiker stammer fra Napoli, og er huskokkens absolutte favorit, når det kommer til pastaretter 🍝 

Hvorfor den har fået det interessante navn, er der flere teorier om. Én går på de billige ingredienser, der er brugt. En anden teori går på, at den har fået sit navn, fordi selv syvsoverne, der ikke nåede på det lokale marked, kunne lave den ud fra de ingredienser, man som minimum må forventes at have i sit spisekammer (når man er italiener)!

På Gastromand.dk kan jeg læse, at deres teori går på, at da retten er forholdsvis hurtig at lave, kunne det jo være fordi de prostituerede i Napoli var så travlt beskæftigede, at de skulle kunne lave noget hurtig mad mellem kunderne. Men det vil vi lade være op til egen fortolkning 😉

Allergener:
Durumhvedemel

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ansjoserkaperssorte Leccino oliven, uden stenpeperoncino chili, hel & tørrethvidløg
1 min.
Forberedelse:

Det er en god idé, at starte med at gøre alle ingredienserne klar, og komme dem i små skåle hver for sig.

Skyl kapers i koldt vand, og hak dem fint.

Del hver ansjosfilet i 8-10 stykker.

Pil og hak hvidløg.

Skær den tørrede peperoncino i små stykker.

Skær evt. oliven i skiver.

Pluk og hak basilikum, og gem nogle hele blade til pynt.

Skær tomaterne i mindre stykker.

Riv osten fint. 

orecchiette pastapecorino romanotomaterbasilikumpeperoncino chili, hel & tørrethvidløgsorte Leccino oliven, uden stenkapersansjoser
15 min.
Puttanesca:

Kom 1 spsk. god olivenolie pr. person i en sautérpande. Kom hvidløg og peperoncino på, og rist igennem ved medium varme, til hvidløgene lige netop begynder at blive let gyldne. Mængden af peperoncino (chili) er en smagssag, men retten må godt have lidt bid. Tilsæt oliven, kapers og ansjoser, og lad det hele stege i 1 minut under omrøring. Kom de skårne tomater på. Lad sugo'en (saucen) simre i 2-3 min. på panden. Smag til med salt og godt med sort peber, og justér evt. sødmen med en smule sukker.

Kog imens pastaen i rigeligt, godt saltet vand, så den ikke klistrer sammen. Pastaen skal kun koge i 2-3 min. 

Kom pastaen over på panden til sugo'en, og lad retten koge igennem. Vend med revet ost (gem lidt til pynt) og hakket basilikum.

Fif: Gem altid lidt af pastavandet til at fortynde sovsen med, hvis den er blevet for tyk.

lyssejfilet med skind
20 min.
Fisk

Tænd ovnen på 170 grader. Del fisken i portionsstykker. Krydr stykkerne med salt og peber, og læg dem i et smurt ildfast fad med skindsiden opad. Dryp med god olivenolie, sæt fisken i ovnen, og bag, til den netop er gennembagt. Det tager typisk 8-12 min. Løft forsigtigt skindet af, lige før du serverer. 

lyssejfilet med skind
30 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Drys det sidste ost over retten, og pynt med basilikum. Server straks, og spis, mens maden er brandvarm - pasta skal spises med det samme :-) 

Bonusinfo

ANSJOSER ALLE KAN LIDE

Delikate ansjoser fra Pujado Solano og Grøndals. Bæredygtige ansjoser fra Spanien er ren umami og sunde fedtsyrer. Traditionelt fisket med netfangst i Biscayen og pakket i BPA-fri dåser.

UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER

Ansjoserne fra Pujado Solano er en bæredygtig umamibombe. De fede, smagfulde fisk bliver renset, saltet og marineret efter en hemmelig opskrift fra Milagros Solano, en af grundlæggerne af virksomheden. De er mindre salte og mere fyldige end de ansjoser man normalt får, hvilket er en tradition i området, hvor de er fisket og fremstillet. Fiskene er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves før, man tror på den. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.

Bonusinfo

Bonusinfo om orecchiette pasta:

Navnet betyder oversat fra italiensk ”små ører” og hentyder til formen på pastaen. Orecchiette er en type pasta, som bruges især i den italienske region Puglia, men også andre dele af det sydligste Italien.

Brug af orecchiette kan følges helt tilbage som egnsret i Puglia omkring byen Bari til før 500 tallet. Der er fundet et dokument fra slutningen af 500 tallet vedr. en pige, som skulle overtage faderes bageri, og hvor de fremhæver hendes fremragende evner til at lave Orecchiette. Når de håndlaves, er det tommelfingeren, som laver den karakteristiske form, som er dejligt velegnet til at gemme/samle ekstra pastasauce inde i. De typiske egnsretter i Bari laves med især cime di rapa (toppe af unge majroer) eller med blomkål, broccoli og andre grøntsager. Men i andre dele af Syditalien også med tomatsauce.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?