
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Sæt vand over til pasta, salt det gavmildt. Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft.
2. Kom pastaen i rigeligt kogende vand. Kog den al dente; ca. 10 min. Afdryp den, men gem lidt kongevand.
3. Pil hvidløg og snit det fint. Sautér hvidløg i olivenolie på en varm pande, ca. 1/2 min. Kom spinat på og lad den akkurat falde sammen. Tilsæt ricotta og lidt kogevand, krydr med salt og peber.
4 Rør de hakkede tomater med salt, peber og olivenolie.
5. Vend forsigtigt pastaen med tomatsauce.
7. Skær skindet af laksen og skær fisken i tynde skiver.
8. Dryp et fad med olivenolie og fyld pasta i fadet, top med fisk, ricottacreme og brud af mozzarella. Krydr med salt og peber og dryp med olivenolie og sæt fadet i den varme ovn i ca. 15 min. til det hele er gyldent og gennemvarmt.
9. Skær citronen i både. Skrub eller skræl gulerødder og skær gulerødder og peberfrugt i stave.
10. Servér den bagte pasta med snackgrønt og citron.
- Stærk, dansk & velsmagende
Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.
Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)
"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften