0
Bagt torsk med citruskartoffeltop, purløgscreme og sauté af forårsløg, tomat og bønner

Bagt torsk med citruskartoffeltop, purløgscreme og sauté af forårsløg, tomat og bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Citruskartoffeltop: Skræl kartoflerne, skær dem i skiver og kog dem møre i letsaltet vand. Sigt vandet fra (gemmes) og mos kartoflerne. Tilsæt æggeblommen og skallen fra 1/4 citron og smag til med salt, peber og evt. lidt af kogevandet. Mosen må ikke være for tynd.

Fisk: Krydr fisken med salt og skær den i portionsstykker, der alle er lige høje (buk evt. halepartiet ind under et andet stykke fisk). Læg dem i et ovnfast fad og fordel kartoffelmosen på stykkerne i et lag på ca. 1 cm (kom evt. mosen i en pose, lav et lille hul i hjørnet og sprøjt mosen ud på portionsstykkerne). Sæt fadet i en 220 grader varm ovn i ca. 10 min.

Purløgscreme: Skær skalotteløget i tern og svits det i en gryde i lidt olie (må ikke tage farve). Tilsæt vin og hønsefond og lad det koge ind til halvdelen. Tilsæt fløde og lad det igen reducere til det halve. Smag til med salt, peber og masser af fintklippet purløg.

Sauté: Fjern kernehuset fra tomaterne og skær tomatkødet i strimler. Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 5-7 minutter. Køl ned i isvand. Skær bønner og forårsløg i mindre stykker. Start med at sautere  forårsløg i lidt olie på en pande ved middel varme i ca. 5-7 min. Tilsæt de kogte bønner efter 5 min og lad tomaterne svitse med i ca. 1-2 min. Krydr med salt og peber.

Server retten sammen med pasta, små råstegte kartofler med skræl eller blot masser af godt brød.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?