0
Bagt torsk med pommes frites, stegt spidskål og dildcreme

Bagt torsk med pommes frites, stegt spidskål og dildcreme

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem, inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Tænd ovnen i god tid på 220 grader varmluft.

pommes fritesovn
1 min.
Bag pommes frites

Start med at brede pommes frites ud på en bageplade. Vend dem med en smule olie, og krydr med salt. Bag pommes frites øverst i ovnen i ca. 20 min., til de har taget godt med farve og er møre.

torskefilet uden skindIldfast fad
3 min.
Forbered fisken

Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med salt og lidt friskværnet peber. Læg dem i et ildfast fad. Når pommes frites har bagt i ca. 10 min, skruer du ned på 200 grader, og sætter fisken ind nederst i ovnen. Den skal bage i ca. 10 min., til den er mælkehvid i kødet.

creme fraiche 18%dildskalotteløgagurkcitronrivejernskål
10 min.
Lav dildcreme

Hak dilden fint, både stilke og blade. Hak skalotteløget super fint.

Bland creme fraiche, dild, løg og godt med fintrevet citronskal i en skål, og smag til med salt og groftkværnet sort peber.

pandespidskålagurk
15 min.
Steg spidskål

Skær spidskålen ud i både, og steg dem på en godt varm pande i en smule olie i ca. 5 min., til de har taget godt med farve og er blevet møre med bid. Krydr med lidt salt.

Skær agurken i stave.

20 min.
Anretning

Anret bagt fisk, pommes frites, spidskål og agurker på en tallerken, og kom en god skefuld dildcreme ved.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.