
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Læg fisken i et smurt ildfast fad. Krydr med salt og et par dråber olivenolie. Bag fisken i ca. 12-15 min.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skyl squash, og skær den i store tern. Steg dem 2-3 min. i et godt skud olivenolie i en gryde. Tilsæt så de frosne ærter og spinat, og varm det igennem et minut eller to så ærterne tør op, og spinaten falder en smule sammen.
Træk gryden af varmen, og vend romescosaucen ned i gryden.
Anret ris i en dyb tallerken med fisken ovenpå og grønt på siden.
Velbekomme!
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften