
Tænd gerne ovnen i god tid. På 200 grader varmluft.
Start med at sætte linser over at koge i rigeligt vand med et skud salt. De skal koge ca. 15 min.
Del fisken i kuvertstykker, krydr dem med salt og friskkværnet peber, og bag dem i et smurt ildfast fad i 12-15 min.
Varm en stor pande op ved højt blus. Tilsæt en smule olie, og steg gulerødder og pastinakker i 3-4 min., til de har taget farve og er møre med bid. Krydr med lidt salt. Lige inden rødderne er færdige, tilsætter du græskarkerner, og lader dem stege lidt med.
Hak løvstikken groft. Vend rødderne med løvstikken, smuldr osten ned i, og vend godt rundt.
Anret linser, stegte rødder og bagt fisk på en tallerken.
Slut gerne af med et par dråber god olivenolie over retten.
Velbekomme!
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften