
Skær squashen i skiver, peberfrugterne i brede strimler og halver cherrytomaterne. Vend det hele med lidt olie, salt og peber og bag dem møre i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Snit imens løget i tynde skiver. Pisk 3 spsk. olie, presset hvidløg, vineddike, honning, salt og peber sammen og smag til. Anret de bagte grøntsager flot på et fladt fad. Dryp dressingen over, læg skiver af parmaskinke på og top med løgringene. Smuldr feta eller gedeost over, dryp med lidt ekstra honning og drys gerne med basilikum. Server salaten som frokost- eller forret med masser af godt groft brød til eller giv den som tilbehør til stegt fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften