0

Bagte gulerødder på hjertesalat med ristet bacon og cremefraiche (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne godt, halver dem på langs og pensl dem med et tyndt lag olie. Læg dem i et ildfast fad og bag dem ved 225 grader i 20-25 min. til de er møre. Skær imens baconen i helt tynde strimler på tværs, rist den sprød og dryp af på køkkenrulle. Skyl hjertesalaten, del den i blade og skær hvert blad igennem på langs. Anret bladene på et fladt fad og fordel gulerødderne ovenpå. Dryp cremefraichen over i tunge klatter, drys med bacon og gerne fintklippet dild, krydr med salt og peber og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.