Skrub kartoflerne godt, læg dem i et ildfast fad og bag dem ved 200 grader i 1-1½ time til de er gyldne og godt møre. Rens svampene og del dem i skiver eller stykker. Skyl spinaten godt, fjern evt. grove stilke og slyng den tør. Skær baconen i ½ cm tynde stykker på tværs af skiverne og rist dem gyldne på en tør pande. Tag baconen af panden og dryp af på køkkenrulle - lad lidt af fedtet bliver på panden og rist svampene gyldne deri. Kom spinaten ved og sauter til væden er fordampet. Hæld fløden på, krydr med salt og peber og lad det simre til fløden tykner let. Skær et stort kryds i hver kartoffel og åbn dem godt op. Fordel svampe, spinat og fløde deri og top med bacon. Server straks som forret, et let aftensmåltid eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kommentarer og forslag til opskriften