0

Bagte kødboller i tomatsauce med mozzarella og sprød salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

Hakket grisekødløgbasmatiris
1 min.
Kødboller og ris

1. Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt peber og revet løg. 

2. Dryp et fad med olivenolie. Form farsen til små kødboller med en våd ske og hånden. De skal være på størrelse med 2-kroner. Bag dem i den varme ovn i ca. 12-15 min. Eller til de er gennemstegte. 

3. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

flåede tomaterhvidløgfrisk mozzarellacherry- eller blommetomateragurkrucola
10 min.
Tomatsauce og salat

4. Rør flåede tomater med lidt fint revet hvidløg og 1,5 d væske pr. pakke tomat: du kan bruge vand, bouillon eller lidt hvidvin og vand. Krydr saucen med salt, peber og et nip sukker. 

5. Hæld saucen over kødbollerne. Top med brud af mozzarella og dryp med lidt olivenolie. Bag det hele i yderligere ca. 10 min.

6. Skær agurk og tomater i mundrette stykker. Anret begge dele på en bund af rucola. Dryp med olivenolie og krydr med salt og peber. 

27 min.
Anretning

7. Anret ris med kødboller og tomatsauce og servér straks med salat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.