
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skær kyllingen i mundrette stykker og overfør til et ildfast fad med krydderiblandingen og krydr med salt og peber. Gem til senere.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge. Pil skrællen af majsene og kog dem i 5 min. Hæld vandet fra.
Bland 1/2 spsk. olivenolie, 1 spsk. balsamico og ½ tsk. sennep pr. person, og lidt salt i en stor skål.
Hak agurken og tomaterne i små stykker og vend i dressingen. Smag til med salt og peber.
Pil bladene fra stokken på salaten, riv dem i mundrette stykker og vend dem i salaten.
Kom kyllingen i ovnen og bag den i ca. 5 min., indtil den lige netop er gennemstegt.
Servér kyllingen med majsen, salaten og kartoflerne.
Cajun krydderiet indeholder:
20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt
Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.
Crunchita-salat er en super sprød og crisp krydsning af Romaine- og icebergsalat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften