
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Indstil ovnen på 200 varmluft.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Varm en gryde eller pande, der kan tåle at komme i ovnen, op ved middelhøj varme.
Skær løgene i kvarte og pil hvidløgene uden at hakke dem. Steg løgene i 1/2 spsk. olie pr. person i et par min., indtil de får lidt farve. Vend løgene og tilsæt tomaterne og spinaten. Rør det lidt rundt, indtil spinaten er faldet lidt sammen.
Læg kyllingen henover de stegte grøntsager med skindsiden opad og krydr godt med salt og peber.
Sæt gryden/panden i ovnen, og bag retten i ca. 25 min., indtil kyllingeskindet har fået en gylden og sprød overflade.
Hak dilden groft ned i en stor skål og tilsæt 1/2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike og ½ tsk. sennep pr. person, og lidt salt og peber i en skål.
Pil bladene fra hinanden på salaten og vend dem med dressingen lige før servering.
Servér kyllingeretten med kartoflerne og salaten.
Crunchita-salat er en super sprød og crisp krydsning af Romaine- og icebergsalat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften