0

Bagte nye gulerødder med topping af spinat, rosiner og bacon (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skær toppen af gulerødderne, men bevar 3 cm af det grønne. Skrub dem godt med en børste, skær dem i kvarte på langs og vend dem med olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag ved 200 grader i 15-20 min. til de er møre med bid. Kom rosinerne i en lille skål, overhæld med kogende vand og lad dem trække 5 min. Skyl spinaten, fjern grove stilke og skær bladene i brede strimler. Snit baconen i ½ cm brede stykker på tværs af skiverne. Rist den gylden på en tør pande og dryp af på køkkenrulle. Rens panden, men behold 2 spsk. af fedtet til toppingen. Hak løg og hvidløg fint. Varm baconfedtet op på panden og rist løg og hvidløg deri. Kom 3 spsk. vand, citronsaft og sukker ved og lad det simre 1 min. under omrøring til væden er kogt væk. Rør spinat, bacon og drænede rosiner i, varm igennem ½-1 min. - spinaten må ikke nå at falde helt sammen - og smag til. Fordel toppingen over de bagte, anrettede gulerødder og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.