0

Bagte rødbeder med granatæble, gorgonzola, nødder og tørret frugt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub rødbederne og pak dem enkeltvis i stanniol og bag dem møre ved 200 grader i 35-35 min. afhængigt af størrelse.

Rist nødderne med i ovnen til hinderne er næsten sorte og nøddekernerne flot gyldne - 8-10 min.

Lad dem køle af på køkkenrulle, og gnid dem af i et rent viskestykke.

Halver granatæblet og bank kernerne ud med en tung træske.

Snit løget i tynde skiver.

Gnid skallen af de bagte rødbeder og lad dem køle lidt af. Skær dem i skiver og taglæg dem flot på et fladt fad.

Pisk olie, balsamico, honning, salt og peber sammen og smag til og dryp dressingen over rødbederne. Fordel løgene ovenpå, læg små klumper af gorgonzola ovenpå og top med granatæble (se video ovenover), tøret frugt og hasselnødder.

Slut gerne af med et grønt drys af hakkede krydderurter.

Server som tilbehør til stegt kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia