0
Bagt laks i karamelliseret rødløg med tzatziki og za’tar kerner

Bagt laks i karamelliseret rødløg med tzatziki og za’tar kerner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rødløgrødt spidskålASC laks med skind
1 min.
Steg løget og kålen

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Varm en pande op ved middelhøj varme med 1 tsk. olie pr. person.

Snit løget og kålen i tynde strimler. Kom begge dele i panden undervejs, mens du snitter.

Steg grøntsagerne under jævnlig omrøring i ca. 15 min., indtil de er faldet helt sammen, og er begyndt at karamellisere.

Krydr grøntsagerne med salt, peber og lidt balsamico.

Læg laksen i et fad med skindsiden nedad og anret grøntsagerne henover. Krydr fisken med salt og peber og kom fadet i ovnen 10-12 min. før servering.

bagekartofler
15 min.
Bag kartoflerne

Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

græsk yoghurt, 10%agurkhvidløg
25 min.
Lav tzatzikien

Hæld yoghurten i en skål, og krydr med salt og revet hvidløg.

Riv agurken på den grove side af rivejernet, og tilsæt den til yoghurten lige før servering.

solsikkekernerza'atar
35 min.
Rist solsikkekernerne

Solsikkekernerne ristes på en tør pande over middel varme sammen med za'atar, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen.

40 min.
Anretning

Servér fiskeretten med kartofler og tzatziki, og top med za'atarkernerne. 

NB: På billedet er det rødspættefilet, men du modtager i denne uge laksefilet med skind.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
599 kcal
Fedt:
24,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,3 g
Kulhydrat:
52,8 g
heraf sukkerarter:
7,4 g
Kostfibre:
7,4 g
Protein:
36,9 g